Tegningsproces optimering

Der findes flere forskellige måder og niveaer man kan optimere sine modeller på. Afhængigt af hvordan man anvender SOLIDWORKS, er det forskelligt hvilke funktioner/tilføjelsesprogrammer der giver mening at anvende i lige netop din virksomhed. 

Equations

Med Equations funktionen er det muligt et definere specifikke dimensioner og deres indbyrdes afhængighed, så parten automatisk opdateres når dimensioner, med tilknyttede ligninger, opdateres.

ConfigurationManager

Configuration manageren kan bruges til at oprette og styre forskellige konfigurationer af dit produkt, som eksempelvis har forskellige dimensioner, features og appearences. Dette er både relevant for parter og assemblies.

Design table

Design tables kan også benyttes til at oprette og styre konfigurationer. Dette gøres dog ikke inde i selve programmet, men  gennem MS Excel. Dette er en meget effektiv måde at lave nye konfigurationer på, ved blot at indtaste  værdier i Excel celler.

Driveworks

Driveworks er den mest komplekse og kraftfulde måde at konfigurere dine parter og assemblies. Når Driveworks modellen er sat op, kan man med ganske få klik indtaste unikke parametre som knyttes til en specifik ordre, hvorefter Driveworks automatisk laver en 3D model med tilhørende arbejdstegninger.


Er der nogle af disse funktioner/tilføjelsesprogrammer som du ikke har erfaring med, og som kunne være relevant for din virksomhed?